23948sdkhjf

Joe & the Juice vil erobre verden

England, Tyskland, Island, Sverige og Norge. Stifteren af den succesfulde juicekæde er for alvor klar til at udbrede sit juice-koncept uden for Danmarks grænser.
Tre nye butikker i London inden årsskiftet og fire til fem butikker på Island de næste par år. Det er bare en brøkdel af de nyåbninger, som stifter og CEO, Kaspar Basse, har i støbeskeen. Det skriver Berlingske Business.

I Norge og Sverige har den danske juice-konge allerede 14 butikker, men her ligger der også konkrete planer om flere.

- Både i Norge og Sverige begyndte vi at tjene penge allerede inden for det første år. I Norge går det fantastisk hurtigt, siger Kaspar Basse til Berlingske.

I Tyskland satser Joe & the Juice også på at åbne butikker, og det vil helt konkret blive i Berlin, fastslår han.

De nye butikker åbnes for egen regning med strategiske partnere og på franchisebasis. Udenlandske franchisetagere kan via juice-kædens hjemmeside købe rettigheder til at føre konceptet ud i deres hjemlande, skriver Berlingske. Og det er ikke kun i gadebilledet man vil se Joe & the Juice fremadrettet. Kaspar Basse ser også gode muligheder for at etablere butikker i shopping-centre.

Kaspar Basses store ambition at "lave en Starbucks", som siden 1971 har åbnet over 60.000 caféer i 62 lande. Joe & the Juice blev grundlagt i 2002 og består i dag af 45 juicebarer i fire lande. I løbet af det nye regnskabsår, der netop er taget hul på, er det planen at 25 nye kommer til.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073